Om os

ERGO er et nyt dansksproget elektronisk pop/rock-band, der debuterer med ny stor energi og et unikt musikalsk univers som skriger store arenaer og fællessang
Bandet består af fem unge musikere fra Aalborg og Århus, der forener nostalgiske melodier med moderne produktioner og skaber sange, der rør os alle. Med drømmende synthesizere, drivende guitarer og en kæmpe energi, udforsker ERGO de mange facetter af livet som ung – fra jubel og eufori til eftertænksomhed og melankoli.
ERGO’s musik er skabt med en ambition om at samle mennesker. Deres sange inviterer lytteren ind i et fællesskab, hvor man må være sig selv – også når livet er uoverskueligt. Teksterne balancerer mellem det personlige og det universelle og tager udgangspunkt i bandets egne oplevelser og refleksioner over livet på kanten mellem ungdommens kompleksitet og voksenlivets ansvar.
Når ERGO træder op på scenen, er planen, at ingen skal gå tomhændet hjem. Publikum kan forvente en koncertoplevelse, der får selv det mindste spillested i hjembyen Aalborg til at føles som det største stadion. Bandet skaber en atmosfære, hvor man kan give sig hen til musikken – hvad enten det handler om at synge med, danse eller bare nyde deres sange. ERGO laver et liveshow, der bliver siddende længe efter sidste nummer.
Som inspirationskilder trækker ERGO tråde til bands som Coldplay, Carpark North, The 1975 og The Minds of 99, hvilket afspejler sig i deres store lydunivers og melodiske ambitioner.
Deres debut signalerer starten på noget stort, hvor nostalgi og nutid forenes i en lyd, der taler til flere generationer.
